Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Ofte stillede spørgsmål

Alt om levering, indramning, returnering og betaling. Finder du ikke svaret her, er du altid velkommen til at skrive til os — vi svarer normalt inden for 24 timer.

Hvad koster fragten, og hvor lang er leveringstiden?

Fragten er gratis på alle ordrer — både i Danmark og til det øvrige EU. Der er ingen minimumskøb.

Alle værker trykkes først, når bestillingen er afgivet. Vi har derfor intet lager, og der bliver aldrig trykt eksemplarer, som ender med at blive kasseret. Ordren produceres hos det af vores trykkerier, der ligger tættest på din leveringsadresse, så transportvejen bliver kortest mulig.

Regn med 1-2 hverdage i produktion og derefter 2-3 hverdages levering i Danmark (3-7 hverdage i det øvrige EU). Du modtager et track & trace-nummer, så snart pakken er afsendt.

Følger der en ramme med, når jeg køber en plakat?

Nej. Vores værker sælges udelukkende som uindrammede print i gallerikvalitet, så du selv kan vælge den indramning, der passer til dit hjem. Plakaterne er trykt i standardformater og passer til de fleste standardrammer.

Et tip til mørke motiver: vælg en ramme uden glas eller med antirefleksglas. Almindeligt glas kaster genskin i de dybe sorte flader og æder noget af dybden i motivet.

Hvordan bliver plakaten pakket under forsendelsen?

Hver plakat rulles nænsomt i beskyttende silkepapir og sendes i et kraftigt, stødabsorberende paprør. Det sikrer, at værket ankommer uden folder, knæk eller trykmærker.

Lad plakaten ligge fladt under en let vægt et døgns tid efter udpakning — så retter den sig helt ud af sig selv.

Hvad gør jeg, hvis værket er beskadiget ved levering?

Så sender vi et nyt — uden beregning og uden diskussion. Skriv til os på kontakt@elementkunst.dk  med dit ordrenummer og et billede af skaden, gerne sammen med et billede af emballagen.

Du skal ikke returnere det beskadigede eksemplar, medmindre vi beder om det. Vi sætter en ny produktion i gang, så snart vi har set billedet.

Kan jeg fortryde mit køb?

Ja. Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre. Skriv blot til os på [kontakt@elementkunst.dk], inden fristen udløber — du behøver ikke oplyse en grund.

Du afholder selv omkostningerne ved returforsendelsen. Plakaten bør returneres forsvarligt emballeret, gerne i det oprindelige paprør, da vi kan fratrække et beløb, hvis værket har mistet værdi ved håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at vurdere det.

Vi refunderer hele købsbeløbet senest 14 dage efter, at vi har modtaget værket retur.

Bemærk: værker fremstillet i specialmål er efter dine egne specifikationer og er derfor undtaget fortrydelsesretten.

Kan jeg bestille et værk i specialmål?

Ja. Har du en væg, der kræver et bestemt format, skriver du bare til os på [kontakt@elementkunst.dk] med målene og navnet på motivet. Vi vender tilbage med pris og leveringstid.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse der passer, må du meget gerne sende et billede af rummet — så giver vi et konkret bud.

Hvilke betalingsmuligheder tilbyder I?

Du kan betale med MobilePay, Klarna  Dankort, Visa, Mastercard samt Apple Pay og Google Pay. Betalingen gennemføres krypteret, og vi gemmer ingen kortoplysninger.

Alle priser er i danske kroner og inklusive moms.

Hvem står bag Element Kunst?

Element Kunst er en dansk webshop med dansk CVR-nummer. Vi designer selv hvert enkelt motiv og får dem trykt hos professionelle trykkerier i DK-EU.

Element Kunst
CVR: 41764589 

Email : [kontakt@elementkunst.dk]

Vi har ikke fysisk butik, og der er derfor ikke mulighed for afhentning eller fremvisning.